Herman har i 14 dage været meget snottet. Han har også haft feber i en uges tid - bare 38 grader, hvilket har været nok til at han har været pjevset og helst har villet sidde hos mig.
Når Herman ellers er rask, kan vi nu lægge ham vågen i seng - efter en ammetår - og så falder han selv i søvn uden at vi er i værelset. Det er det samme med Storm. Det er helt fantastisk!
Farmor var her forleden og lege med dem begge to. Farmor legede vildt med Storm, og selvfølgelig legede hun også med Herman, men han er ligesom lidt mere selvkørende og kigger på billeder og ophæng og søger ikke kontakten.
Det er som om at Herman vækker min beskyttertrang. Som om han virkelig har brug for, at der er én, der beskytter ham lidt her i denne verden fuld af indtryk. Hans lyde er bløde og forunderlige at høre på - det trækker tårer når han forsigtigt prøver at sige noget. Det er som en sommerfulgevinge, der blidt basker én på kinden. Det er poetisk og skrøbeligt. Nej...Herman er ikke som Storm, der virker mere robust og klar til hvad verden byder på.
Jeg har et gymnastikprogram, som jeg laver med Herman og Storm hver dag, og det elsker de. Jeg ruller rundt med dem på den bløde seng, cykler med benene, laver krydsbevægelser med arme og ben, lader dem rejse sig op ved mine hænder, flyver med dem ind over hinanden, hvilket får dem til at smile. Synger for dem, laver sanglege.
Herman er stadig fantastisk til at kunne ligge alene. Det kan Storm slet ikke.
16 uger
I uge 15 startede Herman med at sige små forsigtige pludrelyde når han lå på ammepuden og kiggede op i mit ansigt. Det var sådan på en prøvende måde, og han blev selv helt glad for lydene og smilede over hele ansigtet når jeg svarede ham. Det var så rørende og fint og forsigtigt, og Storm smilede over hele fem-øren og lå og nød de nye lyde som Herman kom med.
Det er utroligt dejligt, at han er begyndt at pludre og smile og kigge mig i øjnene igen. Som en blomst, der åbner sig. Han har været så reserveret og haft rynkede bryn og har ikke villet se så meget på mig, men han har selvfølgelig også været sløj af forkølelse ganske længe, så det har der måske ikke været noget at sige til. Jeg har bare tænkt, at Herman nok bare er en alvorlig fætter. Men nej - i de sidste uger har han været meget mere udadvendt. Det var en overraskelse!
Herman er fortsat bedst til de intellektuelle ting som at kigge på billeder og på ting der hænger - og kigge ud i luften og ligge og tænke. Storm er mere god til den menneskelige kontakt.
