Han spiser fortsat intet rugbrød. Kan måske med held liste et lille stykke ind med flødeost, men nogle gange kommer selv det ud igen. Nogle gange prøver han at synke, men kløjs i det. Det er som om han ikke har nok mundvand til at føre maden ned i svælget.
Han er også begyndt at knalde hovedet ind i væggen når han bliver vred. Når det så er sket, så gør han det om og om igen indtil jeg stopper ham. Han kan også finde på bare at stå og hamre hovedet ind i en dør - uden at han er vred eller noget... Det er virkelig noget der kan gøre mig meget ked af det. Det virker så destruktivt. Jeg tænker på om han gør det for at kunne mærke sig selv. Se "hvor han går til"?
En anden mærkelig ting er, at hvis han sidder ved siden af Storm og han bliver vred over noget legetøj, der ikke vil som han vil, så farer han i hovedet på Storm og bider ham - selvom Storm slet ikke har gjort ham noget. Han kan også finde på at åbne sin mund og stå og hamre den ind i skulderen på Storm, og det gør ondt for nu har han fået 2 tænder.
Det samme sker, hvis jeg gør noget som Herman bliver vred over. Straks åbner han munden og gakker den ned i min skulder om og om igen - han tænder fuldstændigt af.
Andre gange går han helt i flitsbue uden at tænke på at han kan slå sig. Så sker det at han knalder hovedet bagover og ind i en bordkant eller andet hårdt, fordi han gør det uden at tænke sig om overhovedet. Det virker fuldstændigt impulsstyret, og han tænder faktisk ofte af overfor mange ting.
Hermans seperationsangst er på sit højeste nu. Han græder fortvivlet bare jeg lige vil hen og hente en kop på bordet - så hele dagen bruger han på at hige efter mig.
Når jeg så tager ham op - så stivner han og kigger helt væk og slet ikke på mit ansigt.
Jeg prøver at sige noget sødt til ham og kysse ham - eller lave sjov med ham, men han kigger bare væk og er uinteresseret i mig. Det får mig til at føle mig som en udkigstpost , som han bare bruger til at komme op i for at få overblik, selvom det jo ellers virkede som om det var "moar" han ville have.
Ellers har han lige, på meget kort tid, lært at sætte ringe over en pind. Først kunne han slet ikke, men så viste jeg ham det, og i løbet af tre forsøg kunne han - og så kunne han gøre det med alle cirklerne med hul i. Det var ret imponerende så hurtigt han lærte det. Er det normalt at kunne det nu? Han er også meget dygtigt til at sætte stabelkopper ind i hinanden. Han har nogle gange kunne sætte dem allesammen korrekt ind i hinanden. Det er ikke noget jeg har trænet med ham. (han gjorde det første gang da han var 9 mrd og det var en gæst, der så det og som udbrød - jeg tror jeres dreng er overintelligent!)
Dagen før han fyldt 11 måneder gik Herman sine første 7 skridt. Og han står fint selv.
Han pludrer, men ikke meget. Slet ikke i sammenligning med brormand. Og jeg synes heller ikke det er særlig varieret.
