6, 5 måneder kan Herman sidde nærmest helt uden støtte, og han sidder også i høj stol ved bordet nu. Han elsker at hoppe på skødet, og derfor har vi sat en hoppegynge op, som han elsker at hoppe i.
Ved juletid fik vi allesammen en ondartet mavevirus, der smittede helt vildt. Herman blev også ramt og var syg og kastede op nogle dage.
Morfar skrev for en ugen side en mail om. at han har lagt mærke til, at Herman skeler med det ene øje. Tænk, det har jeg slet ikke bidt mærke i! Jeg tror at man bliver "blind" overfor sine egne børn fordi man ser dem hver dag.....og så lægger man måske ikke mærke til sådan noget? Jeg har godt nok altid tænkt over at han har et alvorligt, melankolsk eller rørende blik, men har ikke set at det nok er fordi han skeler lidt. Nu har jeg kigget på billeder af ham, som vi har taget gennem det sidste halve år, og ganske rigtigt - han skeler søreme. Så nu må jeg lige tale med sundhedsplejersken om det.
Vi har ellers lagt mærke til at Herman er meget ømfindtlig overfor at blive berørt af Storm. Det er som om han er bange for hans berøring. Han tåler den ikke - måske fordi han nogle gange er blevet kradset af Storms negle? Ved det ikke. Men han bryder i et fortvivlet, hvinende grådanfald hvis bare den mindste berøring sker, og så lyder det som om en katastrofe nærmer sig. Det undrer mig lidt, da man jo normalt siger at tvillinger er vant til at mosle ind i hinanden, fra den tid hvor de lå inde i maven, så man skulle tro at han var blevet hærdet af det? Men nej.
Kælen kan man absolut ikke kalde ham. Hvor Storm lægger sit hovede tungt ind til os og finder sig i at blive a'et og holdt om, så virker Herman mere som en kat. "Han er sgu sin egen". Han virrer med arme og ben og vil hele tiden være i bevægelse og gider ikke ligge tæt ind til os. Næ, der skal ske noget. Jeg har også på fornemmelsen at han lider af klaustrofobi. Både med hensyn til skeen, som han selv vil styre, mht. når Storm vil røre ved ham og når vi vil kæle med ham. Han vil være sig selv og selv styre tingene. Han virker MEGET selvstændig og ikke så afhængig af andre mennesker, hvilket jeg synes virker pudsigt i så tidlig en alder, hvor man jo netop er meget afhængig af andre mennekser og deres omsorg.
Her 6,5 måneder gammel har vi givet Herman og Storm "den kolde tyrker". Vi har simpelthen vænnet dem fra at få mælk om natten, og det tog kun 2 nætter, så havde de søreme lært det! Vildt! Skønt at vide at når man går i seng om aftenen, så kan man bare få lov at sove og sove.
Herman er begyndt at stå på alle fire og rokke frem og tilbage - så det virker som om han snart kommer til at kravle. Det virker også som om han lægger an til at være seperationsangst, for han følger mig meget med øjnene når jeg går ud af rummet, og han er også blevet meget brokkende og kværulerende.
Du går nu 3 skemåltider om dagen, og det går bedre med skeen nu. Jeg dobbeltammer 4 gange derudover.
Forleden var sundhedsplejersken forbi og teste Hermans skelen vha. pencilprøven. Hun synes at der var et pæn symetrisk genskin i øjnene og mente ikke vi skulle kontakte øjenlægen - det var godt nok at nævne det for lægen næste gang vi kom derned. Så måske vokser han bare fra det?
