Herman tog sine først 7 skridt en dag før han fyldte 11 mrd. Ikke at han nu stavrer afsted....Nej - han kravler fortsat, men her 2 uger efter er det da blevet til hele 32 skridt, som han har gået ude fra køkkenet og ind i stuen. Det ser supersødt og dejligt ud, og han ser da også helt stolt på os, men det er nok også fordi vi STOR-roser ham.
De sidste par dage er det som om han er begyndt at "åbne op" over for mig. Ja, jeg ved det lyder skørt at sige at et barn først åbner op for sin mor når det er 11 mrd gammelt, og det er jo også det, som har foruroliget mig. Men det jeg mener er, at han har vist sin hengivenhed for første gang. Når jeg har ham foran mig kan han finde på at lægge sin hovede ind til mig på sådan en sød og kælen måde. Han gør det også overfor storebror Osvald, og det er slet ikke til at stå for.
Det er lige præcist det jeg har savnet fra ham. At få noget igen. At mærke at han har brug for mig som mor og ikke bare som et redskab. Han er også begyndt at holde legetøj op i strakt arm, fordi han vil vise mig det. Dette er også noget nyt....og det er vist det man kalder "fælles opmærksomhed". At dele en oplevelse med et andet menneske. Det er også helt nyt hos ham.
I går var jeg hos mine forældre og han havde en tinskål foran sig som han baskede til så det larmede helt forfærdeligt. Han baskede og baskede og kiggede bagud på mig indimellem for lissom at sige: "Se mig mor....se hvor jeg kan larme". Også tegn på fælles opmærksomhed. At vi deler den oplevelse at "Herman kan larme med skålen". Det har han heller ikke gjort før.
Disse oplevelser letter lidt på min bekymring, og jeg tænker, at så kan der da ikke være noget altvorligt galt. Tænker dog også samtidigt at jeg ikke bare vil slippe det faktum at han er anderledes og har været meget sen i sin inter-personelle udvikling......Men måske er han bare meget sent udviklet på dette punkt?
Stadig er Herman spøjs med nogle ting. F.eks. har han det med at brumme på sådan en sjov måde når han ser ting der overrasker ham. Det lyder mere som et dyr end som et barn. Det har ikke noget med pludresprog at gøre bare sådan "hrrrrmmm" til de ting han overraskes og glædes over.
Fortsat piller han i alle detaljer af legetøj og er super geshæftig. Og er der noget der kan drejes eller snurres, så synes han det er vildt sjovt og snurrer på det. Men det er måske bare meget normalt at den slags tiltaler babyer. Dog er Storm ikke nær så interesseret i den slags.
Jeg har set tilløb til at Herman bruger sin pegefinger. Det har været meget sporadisk og diffust, så jeg ved ikke helt hvad han peger på. Men det er måske ved at komme. Jeg synes stadig ikke at han helt forstår det når jeg peger på noget. Han kigger mere på min finger end på det jeg viser ham. At pege på ting skulle også være tegn på "fælles opmærksomhed", så det er klart at det er noget jeg håber at han snart kan.
Herman har stadig slet ingen ord. Og jeg synes ikke at hans pludren udvikler sig.....ofte siger han ikke så meget...men agerer mere med tingene. Måske er han bare en "tingenes mand"?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar