8 mrd

Vi er blevet bekymrede for om der er noget galt med Herman. Vi  har jo i et par måneder været klar over at han har sanseintegrations-problemer, og har derfor børstet ham 6 gange dagligt i 14 dage og herefter 2 gange dagligt og har også kunnet se en vis virkning af det. Bl.a skriger han ikke længere ved brystet, og vi synes også at han kan sidde hos os i lidt længere tid ad gangen og kæle en lille bitte smule.

I den sidste uge har han haft mellemørebetændelse og har lige afsluttet en penicillin-kur herfor. Han har dog stadig en smule feber, hvilket vi undrer os over (morgentemperatur er 37,4 og aftentemperatur er 37,9.)

Gennem de sidste måneder er der forskellige ting, der har undret os:

Han pludrer ikke og har ikke gjort det i mange måneder - jeg kan faktisk ikke huske at jeg nogen sinde har haft en egentlig pludredialog med ham. Jo måske lige i starten...med nogle få lyde, men så var det også slut med det. Han kan grine og græde og udstøde et "aaaa" en sjælden gang og lave indadvendte hvin hvor han suger luft ind, men ingen andre lyde.

Han er ikke nem i kontaken. Vi har svært ved at få hans øjenkontakt, - nogle gange kan man slet ikke få den. Det er kun hvis han selv vil have den, at den kommer. Eller hvis man synger en sang, siger en sjov lyd eller tumler med ham. Han virker reserveret, og som om han lukker af selektivt.

Han reagerer ikke på sit navn, men kan godt høre - f.eks. noget larm inde fra stuen eller hvis jeg begynder at synge en sang for ham. Så kan kan kigge og smile. Ellers ignorerer han mig fuldstændigt når jeg kalder eller henvender mig til ham.

Han reagerer ikke på høje brag...men kan godt høre små lyde inde i et andet rum.

Er meget irritabel og laver tit flitsbuer af frustration og raseri. Græder meget om morgenen når han står op. Det var nok 3 kvarter før han holder op. Da har han fået ny ble og mad.

Er taktilt sky. Og derfor børster vi ham dagligt.

Har ofte/for det meste tungen hængende ud af munden. Den hviler lissom på underlæben, der også hænger. Dette har han gjort siden han var 5 mrd.

Har svært ved at starte på rugbrødsmadder. Det kommer ud igen med det samme og han vrænger ad det. Vi har prøvet i en måned uden succes. Storm spiser fint.

Støder hovedet ind i ting med vilje, mens han græder over at det gør ondt. Kan også finde på at stange hovedet ind i Storm med vilje.

Er svær at styre når man skal skifte ham. Han vrider og vender sig og er helt urolig. Vi pusler ham kun stående nu og det er en kamp. (dette er måske meget normalt for alderen)

Er meget interesseret i ting og undersøger og vender og drejer dem meget intenst. Kan sidde længe med en ting og  undersøge den. Er ikke så interesseret i mennesker som i ting.

Har nogle gange nogle sjove ryk med kroppen/hovedet. Det giver lissom et spjæt i ham. Han har det også med at stå og rokke og ruske i de ting, som han står ved. (det er måske meget normalt for alderen, men Storm gør det ikke)

Er ikke spor fremmedangst og vil meget gerne over til fremmede. Opsøger dem ligefrem selv.

Sidder ofte og falder i staver. 

Små-ler for sig selv. Griner, selvom der ikke er noget særligt at grine ad.

Det der bekymrer mig mest er, at hans selektive hørelse og øjenkontakt +  at han ikke pludrer eller har dialog med mig og ikke har haft det i flere måneder.

Nu har vi besluttet at gå til læge med ham. Jeg har luftet vores bekymringer for farmor, og hun kan nikke genkendende til mange af de ting, der foruroliger os og synes også vi skal få det undersøgt. Sundhedsplejersken har rådet mig til at tage kontakt til børneklinikken, som tager sig af høre/tale/syns-problemer og kontaktforstyrrelser. Jeg vil dog gerne lige tale med vores læge om det før jeg gør noget.

( 8 mrd + 3 uger)

5 dage efter sin penicillinkur begyndte Herman at pludre. Små bøde lyde og "bah, bah, bah". Vi havde det begge to sådan: Nåååå ja - det er sådan han lyder!!! Det havde vi helt glemt, og det siger jo noget om hvor længe siden det er at vi har hørt din stemme.

Et par dage senere var vi hos lægen, der målte trykket i begge ører og udelukkede, at det var væske, der generede Herman.

Hun lyttede til det jeg havde at fortæle om Herman, men var også irriterende og bedrevidende, synes jeg. Hun sagde, at børneklinikken ikke kan sige noget om et barn på 9 mrd - det må man vente med til barnet er 1,5  - eller 2 år. Hvis vi altså stadig er bekymrede der. Hun kiggede lidt på at Herman legede - og udførte en "give-tage-leg" med ham, som han klarede fint.

Derpå konkluderede hun at "han er overordentlig godt med og bedre udviklet end man kan forvente af en 9 mrd gammel baby". Og så sagde hun: " Du læser for mange bøger!" Jeg kunne have kvalt hende der. Som om det var nogle ting jeg havde læst mig til og som jeg nærmest havde påført Herman for at gøre mig selv interessant???

Ja, jeg blev vred på hende. Ikke så meget over det hun grundlæggende sagde, men mere over måden  hun talte ned til mig på. Det var som om hun helt overhørte, at jeg sagde at jeg har en fornemmelse af at jeg ikke kender Herman rigtigt - at jeg ikke kan få skovlen ordentlig ind under ham. (Her var det hun sagde jeg læste for mange bøger). Så sidder man der med alle sine følelser uden på tøjet og føler at man får en reprimande. 

Hun har givetvis ret i at man ikke kan konkludere noget om han i så tidlig en alder, så den er jeg med på. Hun sagde, at nu havde hun hørt hvad vi havde sagt, og at vi jo så kan se hvordan han er når han bliver 1 år gammel. 

Vi spurgte, om han ikke skulle til hørelæge - det svarede hun nej til, da hun jo lige havde målt trykket på hans ører og det var normalt.

Så er den altså ikke længere, og vi må bare væbne os med tålmodighed.

Jeg har tænkt mig at undlade at snakke så meget om det med veninder og med Søren - så det lige kan få en pause, og så Herman kan få en chance for at udvikle sig, uden at vi sidder som høge over ham og lægger mærke til alt hele tiden.

Heldigvis snakker han meget mere nu, men han er stadig "uafhængige Herman", som ikke kigger når jeg kalder eller henvender mig, og som ikke vil snakke med mig eller se mig i øjnene når jeg har ham på tæt hold. Det er stadig kun når han selv vil - og kun ganske kort.

Nå - måske er det bare sådan Herman er - lidt reserveret?

Jeg er ikke i tvivl om, at han har været temmelig påvirket af den mellemørebetændelse han har haft - og han har nok haft noget væske på mellemøret - muligvis i længere tid. Måske er det derfor han ikke har pludret en eneste lyd i flere måneder? 

Han virker friskere nu og gladere. Han er seperationsangst, men stadig ikke spor bange for fremmede. Han går med det samme i arm hos dem. Vi må se tiden an.